Blå mandag

Tag med Unge- og Kultur Centret, Fritidstilbuddet og SSP på Blå mandag.

Nu nærmer tiden sig for jeres konfirmation – og det er samtidig en tid, hvor der er masser af ritualer og traditioner.En af disse traditioner, der følger med konfirmationen er, at konfirmanderne efterfølgende holder ”Blå mandag” – en dag, hvor man rigtig skal ”slappe af” og samle kræfter efter ”sin store dag” - inden man igen skal påbegynde sin skolegang.

En anden tradition er, at vi (SSP og Unge- og Kultur Centret) tilbyder konfirmanderne en ”Blå mandagspakke”, hvor vi kører jer til København – og har medarbejdere i nærheden samt tilbyder at køre jer hjem igen hen på aftenen (dette er gratis, mens I selv står for udgifter til entré, forplejning m.m. i løbet af dagen).

Dette tilbud har vi med succes haft over en årrække, hvor rigtig mange unge har deltaget, hvorfor vi også vil tilbyde det til jer i år.Vi håber, at du og dine forældre vil benytte jer af tilbuddet – og vi vil lige pointere, at det er en forudsætning, at du er tilmeldt ”Blå mandag” i Unge- og Kultur Centret.

Der vil også her på siden komme informationer om mødetid og mødested – eller oplysning om aflysning, hvis der ikke er tilstrækkelig tilslutning.

Tilbuddet er et ungdomstilbud, hvorfor vi selvfølgelig på ingen måde accepterer, at unge på vores ture er påvirkede af rusmidler.

Har du spørgsmål vedr. arrangementerne, kan du ringe til Unge- og Kultur Centrets kontor på tlf. 4778 4800, hvor vi vil forsøge at hjælpe dig.

Blå mandag afvikles d. 13. Maj, 20. Maj og 3. Juni 2019

 

Tilmeld dig hold